Det sker i sæson 2019

By april 6, 2019Kalender, Nyheder

Sæson 2019 byder på:

 

Standerhejsning

Standerhejsning foregår søndag den 31. marts kl. 10.
Velkomst ved næstformanden og vores havesang. Der vil være kaffe og rundstykker. Vi håber at se rigtig mange havefolk.

 

Arbejdsdage

Arbejdsdagene i 2019 bliver:

søndag d. 21. april kl. 10
søndag d. 19. maj kl. 10
lørdag d. 29. juni kl. 10
lørdag d. 31. august kl. 10

De to lørdage giver haveforeningen rundstykker og I tager selv kaffe/te med. De to søndage får vi en sandwich efter arbejdet.

Der skal klippes hæk og ordnes fællesarealer. Medbring jeres egne haveredskaber til en hyggelig dag.

Vær selv opmærksom på at blive registreret hos det medlem af bestyrelsen der noterer alle de fremmødte på hver arbejdsdag. Udeblivelse fra alle 4 arbejdsdage i løbet af en sæson koster 100 kr.

 

Charlottemarked

Vi holder marked 2 gange: søndag d. 28. april og igen søndag d. 15. september 2019 kl. 11-15.
Har du noget du vil sælge, bytte eller bare gerne vil af med? Så kom og sæt en bod op og se, hvad der sker.
En juice- eller kagebod er også velkommen.

Bestyrelsen sørger for, at der er plads til boderne på P-pladsen. Ellers er I selv ansvarlige for jeres egen bod samt oprydning.

 

Børnedag

I anledning af International Børnedag holder vi fælles legedag for haveforeningens børn lørdag d. 1. juni 2019.

 

Sankt Hans aften

Der er fællesspisning den 23. juni kl. 18.30, og folk skal selv medbringe kød til grillen og lave salat eller andet til et fællesbord. Medbring stole til jer selv. Der bliver lavet snobrødsdej til børnene; tag selv pinde med.

Vil du være Bålansvarlig eller holde båltalen? – så kontakt bestyrelsen.

Sankt Hans bålet bliver tændt kl. 21.

Børnebålet tændes kl. 17.

 

Sommerfest

Lørdag den 10 august 2019.

 

Flagnedtagning

Flagnedtagning sker søndag den 27. oktober kl. 16.
Vi håber, at rigtig mange havefolk kan komme.
Der bliver serveret pølser, øl og vand.

 

Næste generalforsamling er den 7. marts 2020.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest d. 15. januar 2020.

Author chhf

More posts by chhf

Leave a Reply